Skip to main content

Dem, jeg leger med

Samarbejdet med mine kunder bygger på meget mere end tekstforfatning og dét at levere et materiale. Langt de fleste af mine kunderelationer er baseret på langvarige forhold, hvor jeg indgår som en integreret del af virksomheden.

Det betyder, at jeg er med til at sætte scenen for en ensartet kommunikation hele vejen rundt om virksomheden – såvel online som offline – og det betyder, at jeg er med til at trække andre eksterne spillere ind, når der skal løses opgaver, jeg ikke kan stå med alene.

Dem, jeg leger med, lægger jeg hovedet på blokken for. Og for mig er det vigtigt at vise holdet frem. Det skal ikke være en hemmelighed, hvem jeg anbefaler og samarbejder med. Det betyder så også, at du selv har mulighed for at hive fat i dem, når du har brug for grafisk design, fotografier, film i alle afskygninger og oversættelser.

Mit hold er guld værd! Og jeg står til hver en tid på mål for de løsninger, der kommer fra deres hånd. Du finder dem her ⇩

Grafiker & webdesigner, Tommy Bæk Søgaard

Grafisk designer og webdesigner, Tommy Bæk Søgaard, hjælper dig og din virksomhed med at få styr på de grafiske detaljer i forbindelse med din markedsføring, hjemmeside, webshop og overordnede visuelle identitet.

“Tommy er awesome. Hans designs er awesome. Og hans måde at samarbejde med mine kunder på er awesome. Intet mindre! Den visuelle linje, han tegner, rammer plet hver gang. Han prioriterer at lære mine kunder at kende - at forstå deres behov - og formår altid at omsætte selv det mest kryptiske brief til guld!”

Line Hornslet Flacke

Fotograf, Claus Lillevang

Uanset om Claus Lillevang producerer billeder eller film, er mennesket omdrejningspunktet for den visuelle formidling, der handler om at styrke din virksomheds profil og vise, hvem du er.

“Ikke alle sætter lige stor pris på at stå foran et kamera. For mig er det derfor ekstremt vigtigt, at min fotograf tager sig god tid til at få mine kunder til at slappe af. Og det gør Claus! Hans nærværende og afslappede måde at være på gør det langt lettere for dig 'at være på' og præstere. Og så er hans evne til at indfange et ærligt udtryk og se dig, som du er, sublim.”

Line Hornslet Flacke

Oversætter, Gerhard Adrian

Med godt 20 års erfaring som oversætter og 10 år som tekstforfatter, konceptudvikler og projektleder – heraf 5 år i reklamebranchen i Danmark – er Gerhard en alsidig oversætter med dybtgående kulturel viden om Tyskland, Norden og de engelsktalende lande. En erfaring, der betyder, at han er stærkt rustet til at arbejde med sproglige opgaver inden for international kommunikation.

“Som oversætter tager Gerhard altid afsæt i mine kunders strategi og i mediets og læserens forudsætninger for at agere i forhold til budskabet. Uanset om han oversætter fra dansk til tysk eller engelsk, oversætter han altid med tanke på Nelson Mandelas berømte ord: "Hvis du taler til en mand i et sprog, han forstår, går det til hans hoved. Hvis du taler til ham på HANS sprog, går det til hans hjerte."”

Line Hornslet Flacke

Mød et udsnit af dem, jeg samarbejder med:

Digital synlighed og brugervenlighed i din samlede kommunikation

Har du brug for hjælp til dine tekster? Til at tænke digital synlighed og brugervenlighed ind i din historiefortælling? Hos mig bliver du hjulpet helt i mål. Ring eller skriv. Det koster ingenting at drøfte dine udfordringer.

Giv lyd! Så tager vi en snak