God digital kommunikation handler hverken om dig eller mig
Det handler om dem, der skal forstå dét, du skriver. Og udføre en aktiv handling i forhold til dit budskab. Din call-to-action.
– Det handler om den måde, du fører os derhen på dit site eller i din shop, hvor du ved, vi gerne vil være. Som gør besøgende til kunder. Og som får os til at vende tilbage til dig.
Det er i øvrigt mig på billedet. Jeg hedder Line Falcke. Jeg er tekstforfatter og strategisk sparringspartner med fokus på din digitale synlighed og fortælling. Det er mig, der er i den anden ende, når du ringer eller sender en mail.
Når det er sagt, hvad kan jeg så hjælpe dig med?
Jeg hjælper dig med at skabe nærvær, synlighed og synergi ud i alle afkroge af din kommunikation i et sprog, dine kunder kan forholde sig til og agere ud fra på kryds og tværs af medielandskabet. Mit job handler nemlig om at optimere, forsimple og udvikle på din virksomheds online og offline kommunikation med udgangspunkt i dine kunders konkrete behov. Som resultat ender du ud med at kommunikere på kundernes præmisser frem for på dine egne.
Hvornår er digital kommunikation god? Hvordan rammer du plet?
For at du rammer plet med din digitale kommunikation, handler det om –
- At du kender din målgruppe og møder dem dér, hvor de er. Forskellige målgrupper opfatter det samme budskab forskelligt og har forskellige behov for information.
- At du kan spotte essensen og målrette din kommunikation. Du formår at sætte dig ind i vidt forskellige virksomheder og videreformidle deres budskaber, så de både er spiselige og skaber værdi for målgruppen.
Fordi, god kommunikation kun er god, hvis din målgruppe forstår dit budskab og finder det relevant. Så simpelt er det bare – både i online og offline kommunikation. Og synes du alligevel, det er lidt for langhåret, vil jeg rigtigt gerne hjælpe.
PS.
Vil du læse mere OM, udleverer jeg også mig selv hos Syddansk Universitet. Her bliver du bekræftet i, at det er OK ikke altid at ha’ en skudsikker plan for dit uddannelsesforløb og din videre karriere. Læs med. Passion er nemlig en rigtig god kick-starter!
Og følger du med på bloggen, vil du opdage, at jeg er stor fan af brugerinvolvering, “How-to-do’s” og “gør-det-selv kommunikation”. Jeg er stor fan af at dele brugbar viden.
Kommentarer er lukket.